AM2006 et tilløbsstykke

Med 320 deltagere, 26 udstillere og ikke mindre end 118 oplægsholdere på hotel Nyborg Strand slog AM2006 alle rekorder.

At konceptet i AM2006 rammer lige midt ned i et stort behov er tydeligt, og der var da også allerede før udløbet af tilmeldingsfristen helt overtegnet på tilmeldings- listen.
AM2006, der blev afholdt den 18-19 september, havde tiltrukket i alt 425 deltagere - arbejdsmiljøprofessionelle fra såvel offentlige som private virksomheder samt organisationer og forskningsmiljøer.

De mange arbejdsmiljøfolk kunne glæde sig over faglige input på fire fælles plenumarrangementer, i alt otte parallelle plenumoplæg og mere end 50 faglige workshops (hvoraf en del af præsentationerne kan ses på links på denne side), med emner, der spændte fra psykisk arbejdsmiljø og stress over støjproblemer til ”natarbejde og helbred” – krydret med ”faglige frikvarter”. Hovedoverskrifter var ”tendenser i udviklingen af arbejdsmiljøet” og ”formidling og pædagogik i arbejds- miljøarbejdet”, men emnerne spændte i øvrigt meget vidt fra det meget praktisk orienterede til de mere teoretiske emner.

Anders Kabel, direktør i Arbejdsmiljørådgiverne, bød velkommen til konferencen, inden han gav ordet til erhvervsredaktør Finn Mortensen fra Berlingske Business.

Krav om bløde værdier
Finn Mortensen konstaterede, at arbejdsmiljø og trivsel i dag spiller en stor rolle i erhvervslivet, ikke blot i Danmark. Konkurrencen om de bedste medarbejdere og det bedste image er med til at øge virksomhedernes bevidsthed om arbejdsmiljøet, og et konstant pres fra virksomhedernes stakeholders – kunder, aktionærer, leverandører etc. – betyder at erhvervslivet er nødt til at vægte de såkaldte bløde værdier.
- Vi har set talrige eksempler på at en dårlig sag kan skade en virksomheds omdømme. Et eksempel er TV-udsendelser om indiske eller kinesiske arbejderes vilkår. Vi ser også at især store danske og internationale virksomheder lægger sig i selen for at fremstå ansvarlige, og det betyder at mange mindre virksomheder lægger sig i slipstrømmen fra dem, sagde Finn Mortensen.

Arbejdsmiljø i velfærdsdiskussionen
Erhvervsredaktøren blev efterfulgt på talerstolen i den store sal på Nyborg Strand af professor Tage Søndergaard Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet. Han talte om det paradoks, at arbejdsmiljøet har været en ganske overset faktor i hele velfærds- diskussionen i Danmark, og fremhævede, at selv om vi i Danmark i alle inter- nationale undersøgelser ligger blandt de mest tilfredse og glade folkeslag, så er der god grund til at tage nedslidning og stress på arbejdsmarkedet alvorligt.

Professor Tage Søndergaard Kristensen agiterede for at demontere ældrebomben ved at give mennesker et ordentligt arbejdsliv, der ikke efterlader dem nedslidte ved pensionsalderen. Foto: Billedjournalist Ulrik Borgermann.

- Hvis folk er nedslidte på grund af et dårligt arbejdsmiljø, vil de også være nedslidte som efterlønnere og pensionister. De har et dårligt liv også efter de er gået ud af arbejdsmarkedet. Det stiller støre krav til samfundet om ressourcer og hjælp til de ældre. Det er jo sådan, at vi betragter efterlønnen som noget, der er skabt til dem som er nedslidte efter et langt arbejdsliv. Men det ville være betyde- ligt bedre at gøre en indsats tidligere, så vi slet ikke fik de nedslidte medarbejdere – og dermed heller ikke de dårligt fungerende ældre, fremhævede Tage Søndergaard Kristensen.

Mange emner i plenum og workshops
Mellem de fælles plenumoplæg kunne deltagerne vælge at deltage i to af i alt otte parallelle oplæg, tre workshops og "fagligt frikvarter".. Emnerne for de parallelle plenum-oplæg var en bred vifte af emner som "MED-udvalget som et "ledelsesrum" for udvikling af arbejdsmiljøet", "Fremtidens arbejdsmiljø", "Etik i arbejdsmiljø- og sundhedsrådgivning".

KRAM har stor betydning
Andendagen blev åbnet af professor Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet. Bente Klarlund, som er formand for det Nationale Råd for Folkesundhed, pegede på de risikofaktorer, som har størst betydning for danskernes sundhed og for tidlige død – både på arbejdspladsen og i fritiden. Nemlig Kost, Rygning, Alkohol og Motion – eller KRAM. Det er faktorer, det har stor betydning for middellevetiden i Dan- mark, og de livsstilssygdomme, som vi lider af, kan i høj grad henføres til forkert kost, for meget rygning og alkohol og for lidt motion.
- I 2020 vil livsstilssygdomme udgøre 70 procent af samtlige sygdomstilfælde i Danmark, og derfor er det efter min mening bedre at bruge pengene der, hvor de virkelig batter, altså at fokusere på især rygning og mangel på motion i arbejds- miljøet. Alene rygning betyder mere en tre års lavere middellevetid for danskerne som helhed – og selvfølgelig meget lavere for rygeren selv. Passiv rygning burde ikke være tilladt på virksomheder – at indføre rygerum osv. svarer til at man i svømmehallen tillader, at man godt må tisse i den ene ende af bassinet!, sagde Bente Klarlund, som også fremhævede at livsstilsfaktorerne har en social slagside, idet de kortest uddannede er mest udsatte.
Hun pegede også på at undersøgelser viser, at fysisk inaktivitet er skyld i 7-8 procent af alle dødsfald, og derfor et oplagt område at sætte ind på, når det gælder folkesundhed – også på arbejdspladsen.

Ledelsesmæssige selvmål
Sidste fælles plenumoplæg stod professor Flemming Poulfelt fra Copenhagen Business School for. Han er ekspert i ”helhedsorienteret ledelse” og pegede blandt andet på at der i mange virksomheder bliver scoret ”ledelsesmæssige selvmål”.
- Der mangler overensstemmelse mellem det man siger, og det man gør. Alt for mange topledere lever i fortiden, og magter ikke den for ledere så nødvendige evne til at håndtere paradokser og forandringer. Mange virksomheder laver store forkromede planer, men bliver overhalet af virkeligheden. De har måske nok ideer, men giver sig ikke tid til at reflektere over, om de kan føres ud i livet, sagde Flemming Poulfelt.
Han mente at virksomhederne sagtens kan gøre noget fornuftigt for arbejdsmiljøet, men at mange ressourcer bliver spildt på planer, som aldrig føres ud i livet på grund af for dårligt forberedte ledere. Han udtrykte det således:
- Som jeg ser det er der tre typiske ledertyper:
- Dem, der får ting til at ske
- dem der ser det ske
- og dem der undrer sig over hvad der skete!
 
Networking
Ved konferencens slutning kunne en tilfreds Anders Kabel konstatere, at AM2006 igen i år havde været en god blanding af mange faglige indlæg og workshops, samt ikke mindst masser af networking. Når arbejdsmiljøprofessionelle fra hele landet og fra mange brancher mødes på tværs af faggrænser, udveksler de i høj grad erfaringer og viden, og netop dette faglige netværk vil fremover komme arbejdsmiljøarbejdet til gode.

På de mange spændende stande var der i pauserne mulighed for
at udfordre sin kreativitet, og få ny viden om arbejdsmiljø med hjem. Foto: Billedjournalist Ulrik Borgermann.

Præsentationer: [Klik her]