|
|
7 genveje til en dårlig workshop
I forbindelse med evaluering af tidligere konferencer, har arrangørerne bemærket et mønster i hvilke ting der kan gøre workshopdeltagerne irriterede. Det resulterer i dårlige evalueringer. Vi har naturligvis en vejledning i, hvordan man skruer en workshop eller foredrag sammen, men der er lige så stor læring i, hvad man IKKE skal gøre.
1. Lav et reklamefremstød Arbejdsmiljøkonferencen er en faglig konference, hvor deltagerne har forventning om at blive fagligt udfordret. Derfor er workshops og foredrag, som primært sigter på at reklamere for en virksomhed den hurtige genveje til meget negative reaktioner hos deltagerne. Af den grund gennemfører arrangørerne i år en meget nøje screening af alle forslag til workshops og foredrag. 2. Kald et foredrag for en workshop Hvis oplægsholderne har så meget på hjertet, at de uden problemer kan fylde halvanden time ud, uden at deltagerne kommer til orde, så er det falsk varebetegnelse at kalde det en workshop. Det giver frustrerede deltagere. 3. Basal viden til erfarne deltagere På Arbejdsmiljøkonferencen deltager både meget erfarne arbejdsmiljøprofessionelle, og personer med mindre erfaring. De meget erfarne deltager vil gerne udfordres fagligt, og lære nyt, men de har begrænset tålmodighed over at modtage viden, som de modtog første gang for mange år siden. 4. Uklar målgruppe En anden klassisk genvej til dårlige anmeldelser er, hvis et oplæg er meget relevant for en specifik målgruppe, men der er skrevet adskillige andre på. Selv om et emne er godt og spændende, så vil en del blive skuffede over, at de reelt ikke er i målgruppen. Selvom der er mulighed for at skrive tre målgrupper på i anmeldelsesformularen, er man velkommen til at nøjes med en enkelt. 5. Uforberedte oplægsholdere Hvis oplægsholderen af en eller anden årsag ikke er ordentligt forberedt, så bliver deltagerne skuffede over, at de spilder deres tid. Det bliver heller ikke bedre, hvis der er to eller flere oplægsholdere på workshoppen, som ikke på forhånd har samstemt deres oplæg. 6. Dårlig titel på oplæg Der er typisk over 100 forskellige workshops og foredrag, som deltagerne skal tage stilling til i den abstractbog, de får tilsendt inden konferencen. Derfor er det ikke altid muligt for deltagerne at læse beskrivelserne af samtlige oplæg igennem. Derfor bliver oplæg med uklare, eller intetsigende overskrifter tit valgt fra. 7. For mange eller for få ord I abstractbogen er der normalt afsat 2/3 A4 side til beskrivelse af de enkelte workshops og foredrag. Der er en tendens til, at deltagerne fravælger oplæg med en meget lang omtale, da de ikke har tid til at læse igennem de mange ord. Meget kortfattede beskrivelser giver også risiko for aflysning af oplægget, allerede inden konferencen går i gang.
Læs i øvirgt vejledning til workshopledere [klik her]
|