Forside  |  Om foreningen  |  AM:2012  |  Nyheder  |  Påbudt rådgivning  |  Publikationer  |  Medlemssider
 
Vejledning om workshops og foredrag på AM:2011
 
En workshop eller foredrag på konferencen defineres som en session af 1½ times varighed, normalt med 10 - 30 deltagere. Vidensdeling og praksiserfaringer er omdrejningspunktet for workshop og foredrag.
 

Deadline for anmeldelse af workshops/foredrag er den 28. april 2011. Anmeldelsen foretages via linket nederst på siden.

Der er ikke en formel godkendelsesprocedure, men arrangørerne forbeholder sig ret til at afvise workshops/foredrag, der ikke vurderes som relevante på konferencen.
Sekretariatet kontakter oplægsholdere i løbet af maj måned, hvis der er spørgsmål til oplægget eller oplægget vurderes som irrelevant.
Alle oplægholdere får besked pr. mail sidst af juni om hvilken dag og tidspunkt workshoppen/foredraget er programsat.
 
Form og indhold mv.:

En workshop bør tilrettelægges med en passende balance mellem oplæg og dialog, så både deltagerne, og du som oplægsholder, får inspiration, sparring og ny viden med hjem. Workshoppen bør derfor så vidt muligt forsøge at appellere til flere sanser.

Vurderer du, at deltagerinvolveringen vil være begrænset, er beskrivelsen ”foredrag” mere passende. Foredragene vil have hovedvægten på oplægsholderen, og vil kun i mindre omfang være baseret på videndeling og deltagerinvolvering.

Det er vigtigt at tidsrammen på 1½ time overholdes, hvis der skal være plads til dialog. Erfaringsmæssigt bør der normalt ikke være mere end to oplægsholdere på en workshop/foredrag.

Hvordan laver man en dårlig workshop?

 
Abstract:

Deltagerne får forud for AM:2011 tilsendt en bog med korte abstracts for de workshops og foredrag, de kan vælge mellem. Teksten til et abstract bør derfor være så klar og velskrevet, at deltagerne kan sætte sig ind i, om de ønsker at deltage i workshoppen/foredraget.

For hver workshop/foredrag skal der derfor udformes et abstract. Da pladsen er begrænset, må hvert abstract kun fylde max. 2/3 A4-side svarende til ca. 3000 anslag. Arrangørerne forbeholder sig ret til at skære tekst ud over 3000 anslag væk.

Det er vigtigt, at et abstract giver et klart indtryk af emnet for workshoppen/foredraget, og at målgruppe og form er defineret. Det er også vigtigt at foreholde sig til om deltagerne forudsættes at have større eller mindre grad af baggrundsviden om emnet. Deltagernes faglige forudsætninger og erfaringer er meget forskellige.

Sekretariatet vil gerne have kontaktdata på alle, der skal komme med indlæg på workshoppen/foredraget. Sekretariatet kommunikerer fortrinsvist via mails, så det er vigtigt at alle oplægsholderes mailadresser er oplyst. Benyt formularen til anmeldelse af workshops/foredrag.

Det korte abstract skal tilsendes sekretariatet senest den 1. juni 2011.
 
Tilmelding til konferencen som deltager
Arrangørerne opfordrer oplægsholderne til at deltage i hele konferencen, for at få det fulde udbytte af arrangementet, men tilmelder IKKE nogen oplægsholder, og kan heller ikke afholde udgifter hertil. Der gives heller ikke rabat udover diverse medlemsskabsrabatter. Se priser
 
Ønsker du som oplægholder at tilmelde dig konferencen, kan du gå via tilmeldingsformularen (lukket for tilmelding 20-11-2011).
 
Honorar
Arrangørerne gør opmærksom på at der ikke kan påregnes honorar for afholdelse af workshop.
 
 
Arbejdsmiljørådgiverne · Sekretariat: Sundkrogskaj 20, DK-2100 København Ø · Telefon: +45 30 48 58 16 · E-mail: info@bamr.dk