Program

Programmet for konferencen er omfattende og for at hjælpe deltagerene med at navigere rundt i de mange tilbud, er emnerne inddelt i "Spor".

Programmet består af tre faglige formater: fora, plenum og workshops og dertil kommer "Markedspladsen", pauser med mulighed for at besøge udstillere, og for de deltagere, der kommer langvejs fra er der arrangeret et Get2gether-arrangement aftenen før. Et hurtigt overblik finder du i Det korte program

Når du som tilmeldt deltager skal vælge dig ind på programpunkterne (fra d. 5. september) kan du læse om hver enkelt workshop, plenum og forum i Programbogen (Obs. det kræver at du har Adobe Flash Player installeret) 

Program • søndag den 26. november 2017 for Get2Gether (tilvalg)

18:00 Indregistrering
19:00 Buffet
20:00 Get together ved Birger Norup, Playing for Good Relations

     

Program • mandag den 27. november 2017

08:00 Ankomst og registrering
09:00 Konferenceåbning og velkomst v/Arbejdsmiljørådgiverne
09:15 Åbningsplenum: "Forandrings eller forundringsparat?"
Ole Henning Sørensen, lektor på Aalborg Universitet og Per Helge Sørensen (Djøf med løgn)
09:50 Pause og udstillinger
10:15 Workshops afd. 1
11:30 Frokost og udstillinger
12:30  Parallelle plenum:
  Lederens rolle og ansvar i forhold til medarbejdernes stress"
Malene Friis Andersen, Post.doc , Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  Fornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø – gammel vin på nye flasker?
Keld Alstrup Jensen, seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  "Plenum om virkemidler"
navn følger
  "Giver det mening?"
Sverri Hammer, lektor på DTU i ledelse, organisation og strategi samt Partner i Mobilize Strategy Consulting
  "Kortlæg arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø og trivsel med NFA’s arbejdspladsskema"
Thomas, Clausen, Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  "Arbejdsmiljørådgivernes rolle i mobilisering af arbejdsmiljøviden i det danske arbejdsmiljøsystem"
Ulrik Gensby, arbejdslivforsker, Team Arbejdsliv; Johnny Dyreborg, Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arne Helgesen, direktør, Arbejdsmiljørådgiverne
13:15 Pause og udstillinger
13:45 Workshops afd. 2
15:00 Pause og udstillinger
15:30 Workshops afd. 3
16:45 Markedsplads: udstillinger og postersession
19:00 Festmiddag

 

Program • tirsdag den 28. november 2017

09:00 Fælles plenum: Hvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Direktør Inger Schaumburg, specialkonsulent Jesper Møller Pedersen og analytiker Nina Føns Johnsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 
09:45 Pause, udstiller og værelses-check ud
10:15 Workshops afd. 4
11:30 Frokost og udstillinger
12:30 Fora (med indlagt pause):
  "Klassisk arbejdsmiljø "
Tovholdere: Frits Nielsen, Arbejdsmiljø København, Henrik Harboe, NIRAS og Anders Kabel, AM-PRO
  "Det digitaliserede arbejdsmiljø "
Tovholdere: Hanne Lybech Jensen, Niras Joblife og Mads Bendixen, Niras Joblife
  "Organisatorisk robusthed"
Tovholder: Kristina Sehested, Lederne
  "Nyt syn på borgeren i den offentlige sektor"
Tovholder: Maja Sasser, BUPL StorKøbenhavn i samarbejde med Eva Thoft, TeamArbejdsliv; Ole H. Sørensen, SPARK; og Tilde Rye Andersen, Region H, Psykiatri    
  "En styrket arbejdsmiljøcertificering – hvordan?"
Tovholdere: Hanne Lybech Jensen, Niras Joblife i samarbejde med Lars Vestergaard Jensen, Bureau Veritas Certification
  "Forebyggelse af arbejdsulykker – læring på tværs af brancher"
Tovholdere: Signe Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus i samarbejde med Arne Helgesen, Arbejdsmiljørådgiverne
  "Systemisk opstilling og neuro-leadership"
Tovholdere: Monique Hartmann, Selvstændig, Cornelia Hæstrup Strøh, Arbejdsmiljø København og Lisbeth Torp Ernst, Odense Universitetshospital
  "Hvordan styrker vi implementeringen af arbejdsmiljøindsatser omkring muskel og skelet-besvær?"
Tovholdere: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Videncenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med Arbejdstilsynet, BrancheFællesskabet Velfærd, FOA, og KL
15:15 Fælles plenum: "Nye midler til forebyggelse - et bud fra forsikringsverden"
Peter Bangsgaard, direktør for salg og marked, Skandia
16:00 Konferenceafslutning

         

                           

 

 

Glæd dig til at deltage på ét af de udbudte fora på AM:2017. Foraene er tænkt som mulighed for perspektivering gennem fokus på aktuelle og gerne politisk interessante emner med mulighed for uddybning og debat. Det skal ske gennem plads til dialog, diskussion, fordybelse og proces. Det enkelte forum er altså en mulighed for, at arbejde med vidensdeling og erfaringsudveksling af komplekse problemstillinger, hvilket for eksempel bliver faciliteres gennem gruppediskussioner, plenumdiskussioner eller fælles perspektivering.

Formatet forum strækker sig over 2 timer og 45 min. Formatet er karakteriseret ved, at der under forummet lægges op til anvende den nye viden der etableres på den forrige konferencedag i praksis.

Der afholdes ikke workshops sideløbende med de forskellige fora. 

Her kan du læse mere om de emner der udbydes på årets konference:

Klassisk arbejdsmiljø

Det klassiske arbejdsmiljø må ud af skabet! Hvad nytter det at chefen har været på ledelseskursus, og AMO har været til teambuilding, hvis støjgener, tung luft og dårlig belysning gør medarbejderne uoplagte og belaster deres muligheder for overhovedet at udføre et ordentligt stykke arbejde?
Det klassiske arbejdsmiljø har stor betydning for medarbejdernes velvære, deres muligheder for at ar-bejde og risikoen for at de bliver syge. Der er således mange gode grunde til at holde styr på skadelige påvirkninger fra støj, støv, dampe, tunge løft, temperatur og træk osv.
Desværre er der ingen positiv tendens at spore i udviklingen af antallet af arbejdsskader forårsaget af klassiske arbejdsmiljøfaktorer: Antallet af anerkendte arbejdsskader, der rammer hørelse, hud og luftve-je, har været konstant gennem de seneste mange år, ligeså antallet af ulykker i byggeriet og landbruget, og der er stadig flere end 300 pensionerede arbejdere, der dør som følge af udsættelse for støv i deres arbejdsliv. 
Hvor meget ved vi om disse arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser – og hvor mange ”producerer” vi reelt set også i dag?

I mange virksomheder er der ikke meget fokus på det klassiske arbejdsmiljø, og der savnes ofte faglig viden om disse arbejdsmiljøforhold. Det gælder i meget høj grad, når der skal indrettes nye arbejdspladser, der ofte skal se flotte ud og med mange medarbejdere ”stuvet sammen” på begrænset plads. Også den løbende arbejdsmiljøovervågning - typisk i form af blot en APV - er ofte meget mangelfuld, simpelthen fordi AMO mangler viden og indsigt. Hvordan følges der fx op på anvendelse af støjende og støvende maskiner i byggeriet og landbruget?
Samtidig er det dog også vigtigt at være opmærksom på de områder, hvor der alligevel gennem de seneste 20-30 år er sket reelle forbedringer i det klassiske arbejdsmiljø, sådan at vi kan lære af succeserne, kan synliggøre dem og tage udgangspunkt i positive erfaringer, når indsatsen mod klassiske arbejdsmiljøproblemer skal gentænkes og revitaliseres.
I dette forum vil vi gøre status over udviklingen af arbejdet med det klassiske arbejdsmiljø: Hvad arbejdes der med og hvordan: Hvor har vi opnået resultater, og hvor er det gået helt galt?
Vi vil samtidig invitere til en drøftelse af erfaringerne med arbejdet med at forbedre de forskellige klassiske arbejdsmiljøforhold: Hvordan får man skabt ledelsesmæssig respekt om disse typer af arbejdsmiljøforhold, som ofte kan være ret dyre at gøre noget effektivt ved – også når det handler mere om medarbejdernes sundhed end om deres produktivitet?
Endelig vil vi invitere til en drøftelse om hvordan vi kan udvikle arbejdet med de klassiske arbejdsmiljøfaktorer, så de kommer til at indgå som en naturlig del af arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne: Hvordan kan vi skabe forståelse for den vigtige sammenhæng, der er mellem det klassiske arbejdsmiljø og de påvirkninger i arbejdet, der skyldes arbejdets organisering, ledelse og samarbejde.

Forum om klassisk arbejdsmiljø arrangeres af: Frits Nielsen, Arbejdsmiljø København, Henrik Harboe, Alectia/NIRAS og Anders Kabel, AM-PRO

 

Det digitaliserede arbejdsmiljø - fordele og ulemper

I dette forum arbejder vi med, hvordan de nyeste digitale teknologier er med til at forandre vores arbejdsliv. Vi lægger op til en fælles undersøgelse og debat, hvor der er plads til både entusiasterne og kritikerne.

Ny teknologi har altid vist sig som et tveægget sværd. Da vi lærte at kontrollere ilden fik vi varme og lys hele døgnet, men vi fik også mulighed for at brænde nabobyen ned. I dag oplever vi store muligheder med avanceret informationsteknologi og computere, som bliver stadig hurtigere. Internettet, de store databaser, robotteknologien, den kunstige intelligens m.m. åbner for nye og bedre løsninger af mange af samfundets opgaver og for sikringen af et bedre arbejdsmiljø. Vi kan undgå ensformigt arbejde, tunge løft og nedslidning, og vi kan bruge teknologien til at målrette og forbedre vores metoder i arbejdsmiljøarbejdet. Men der er også brug for at holde godt øje med ulemperne: Hvad skal robotterne overtage, og hvor ligger grænserne for den kunstige intelligens? Hvad er det vi mennesker kan, som teknologien ikke kan? Kan vi følge med? Hvad med overvågning? Og hvilke erhverv oplever særlige udfordringer med den nye teknologi?

I forummet vil vi have oplægsholdere, som repræsenterer både entusiasterne og kritikerne, og vi vil invitere deltagerne ind i en både konstruktiv og kritisk drøftelse af fordelene og ulemperne ved de nye digitale teknologier. Målet er, at alle deltagere får fornyet deres perspektiv på emnet.

Forummet arrangeres af Hanne Lybech Jensen, Niras og Mads Bendixen, Niras

 

Organisatorisk robusthed

Robusthed har igennem de seneste år stået højt på dagsordenen blandt mange virksomheder. Det skyldes blandt andet et højt oplevet forandringspres. Nye strategier, fusioner eller ekspedering kan skabe et gab mellem det ledelsen vil og det organisationen kan. I dette gab kræver det sit for lederen, for teamet og for medarbejderen samtidig at holde fokus på kerneopgave og trivsel. Det må ikke blive et ”enten eller”. Arbejdspladsen må tage ansvar for at skabe et miljø, der balancerer såvel stabilitet og forandring som effektivitet og trivsel.
Vi udforsker i dette forum, hvordan vi som ledere og arbejdsmiljøprofessionelle kan være med til at understøtte organisatorisk robusthed og herigennem forene arbejdet med at udvikle virksomheden og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi vil stille skarpt på organisatorisk robusthed. Hvad er organisatorisk robusthed, og hvordan spiller det sammen med det individuelle? Hvad er sammenhængen mellem robusthed, virksomhedsudvikling og psykisk arbejdsmiljø? Hvordan understøtter vi organisatorisk robusthed på arbejdspladserne?
Forummets vil både indeholde den forskningsmæssige og praksisnære vinkel på organisatorisk robusthed samt veksle mellem indlæg om robusthed og dialogiske øvelser.

Forummet arrangeres af Kristina Sehested, Lederne

 

Nyt syn på borgeren i den offentlige sektor

Hvilken betydning har det ændrede syn på borgeren for arbejdet i den offentlige sektor, og hvilke arbejdsmiljøproblemstillinger skabes, når arbejdet ændrer sig?

Siden 1980’erne har den offentlige sektor undergået løbende reformeringer og moderniseringer med det formål at øge produktiviteten og kvaliteten. En af de gennemgående styringsideer har været at gøre op med myndighedsgrænser og bureaukrati og i stedet orientere den offentlige sektor mod borgerens behov og ønsker. I denne reformbevægelse ændres synet på og relationen til borgeren. I en periode tilstræbtes det, at borgeren blev set som en kunde, der frit kunne vælge imellem serviceudbydere. I de nyeste reformer ses borgeren i højere grad som en aktiv medspiller i produktionen og udviklingen af de offentlige ydelser. Det stiller nye krav til de offentlige ansatte, som i højere grad skal aktivere og ansvarliggøre borgeren.

I dette forum vil vi beskæftige os med, hvilken betydning ændringen i synet på borgeren har for udførelsen af arbejdet og for arbejdsmiljøet i udvalgte sektorer. Hvilken betydning har det eksempelvis for fængselsbetjentenes arbejde, at de indsatte ikke alene skal bevogtes, men i højere grad skal rehabiliteres? Eller for sagsbehandleren, at arbejdet skal tage udgangspunkt i borgerens egne mål og aktive deltagelse for at vedkommende kommer videre i sit liv? Hvilken betydning har det for folkeskolelærerens og pædagogernes arbejde, når forældreinddragelse og –opdragelse bliver en central del af kerneopgaven? Og hvilke nye arbejdsmiljøudfordringer skabes, når opgaven ændrer sig? 

Forummet vil byde på oplæg, som både giver en overordnet forståelse af forandringen i synet på borgeren i den offentlige sektor og giver billeder af, hvilke konkrete betydninger for arbejdet, disse forandringer skaber. Du vil blandt andet møde Hanne Knudsen, lektor, ph.d. på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Århus Universitet, som i en årrække har forsket i mødet mellem borgeren og den professionelle i velfærdsstaten. Med særligt fokus på folkeskoleområdet men også fængselsvæsenet vil hun pege på nogle af de forandringer, der er sket i synet på borgeren i velfærdsstaten og de samtidige forandringer, der er sket i forventningerne til de offentlige ansattes rolle og opgavevaretagelse. Derudover vil Eva Thoft fra TeamArbejdsliv og Ole H. Sørensen, SPARK-konsulent, give konkrete eksempler på, hvordan ændringen i synet på borgeren kommer til udtryk i forskellige sektorer, særligt beskæftigelsesområdet og ældreplejen.

Forummet vil give mulighed for, at deltagerne kan fokusere på en specifik sektor og diskutere, hvilke arbejdsmiljøproblemstillinger som her skabes, når tilgangen til borgeren ændres.

Arrangører: Maja Sasser, arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Storkøbenhavn; Eva Thoft, arbejdsmiljøkonsulent og partner i TeamArbejdsliv; Ole H. Sørensen, konsulent i SPARK; Tilde Rye Andersen, ledelses- og organisationskonsulent i Region H, Psykiatri    

 

En styrket arbejdsmiljøcertificering - hvordan?

Konkrete virksomhedssager, undersøgelser og rapporter om arbejdsmiljøforhold på certificerede virksomheder har i 2016 skabt debat om den danske Kronesmiley-model. Bl.a. påpeges det, at der mangler viden omkring arbejdsmiljøniveauet på de certificerede virksomheder. Samtidig stilles der spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelig fokus på arbejdsmiljøet og på det psykiske arbejdsmiljø gennem en arbejdsmiljøcertificering.

Dette har resulteret i vedtagelse af en politisk aftale med 8 initiativer omkring ”En styrket arbejdsmiljøcertificering”.

De 8 initiativer indeholder en række forskellige tiltag, som skal implementeres over den næste årrække.

På den baggrund skal det nedsatte Arbejdsmiljøcertificeringsudvalg årligt frem til 2021 komme med en udtalelse, som behandles i Arbejdsmiljørådet.

Forummet arrangeres af Hanne Lybech Jensen, Niras Joblife i samarbejde med Lars Vestergaard Jensen, Bureau Veritas Certification

 

Forebyggelse af arbejdsulykker - læring på tværs af brancher

I dette forum sætter vi fokus på forebyggelse af arbejdsulykker. Vi undersøger, om man kan lære af hinanden på tværs af brancher, og i så fald hvilken læring vi kan trække ud fra de brancher og virksomheder, hvor man har knækket koden. Vi erfaringsudveksler om konkrete tiltag/virkemidler på branche-, virksomheds- og projektniveau. Desuden drøfter vi, hvilke aktiviteter/initiativer der skal tages for at opnå læring af hinandens erfaringer.

Det er vores ambition at køre forummet på to planer: De konkrete råd og diskussionen om læring på tværs.

Program: 

  • Velkomst og formål med forum
  • Oplæg fra Johnny Dyreborg fra NFA om muligheden for at overføre viden på tværs af brancher og hvilke sikkerhedstiltag, der virker på tværs, med fokus på statistiske og dynamiske parametre i de enkelte brancher (Personsammensætning, stedet, arbejdsopgaverne, omgivelserne mm). Johnny Dyreborg præsenterer bl.a. pointer fra Rapport om arbejdsulykker og forebyggelse fra Arbejdsmiljørådet og værktøjet forebyggelsestrappen
  • Oplæg fra Dong Energy om indsats for at forebygge arbejdsulykker og resultaterne herfra.
  • Speeddating om ulykkesforebyggelse – deltagernes egne erfaringer
  • Gruppearbejde, med udgangspunkt i egen branche, hvor vi arbejder med de input, som vi har fået. 
  • Plenumopsamling på, om vi kan lære af hinanden på tværs af brancher, og i så fald hvad på branche-, virksomheds- og projektniveau.

Produktet er 10 gode råd om ulykkesforebyggelse, samt hvordan man lærer af hinanden på tværs (hvilke aktiviteter/initiativer bør iværksættes på branche-/ /virksomheds-/projektniveau).

Forummet arrangeres af Signe Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus i samarbejde med Arne Helgesen, Arbejdsmiljørådgiverne

Systematisk opstilling og neuroleadership

Hvad skal vi dog stille op med indgroede vaner i arbejdsmiljøet?

Systemisk opstilling er en metode, hvor der laves en model af en problemstilling, man vil undersøge. Det kan være

at en medarbejder er ved at slide sig selv ned (ergonomisk), og ikke kan knække koden hvorfor
at virksomhedens forandringsproces ikke rigtig rykker/flytter sig
at der er udfordringer omkring indretning eller fysisk arbejdsmiljø
at der er vedvarende trivselsproblemer i en gruppe, og det ikke lykkes at løse dem – eller kun lykkes kortvarigt inden situationen er status quo igen.


En systemisk tilgang sætter fokus på i hvilken kontekst problemstillingerne opstår, og hvilke logikker der præger forståelsen af dem inden for et bestemt system. Med metoden kan vi afdække ubevidste mønstre og indgroede vaner. 
I dette forum kan du opleve metoden i praksis. I opstillingen danner der sig et billede, som giver indsigt i bagvedliggende sammenhænge og mønstre. Indsigter, som forekommer meget indlysende, men som vi ikke har tænkt på før. Vi inddrager nemlig ikke kun vores logiske og faktuelle viden, men også viden som er lagret i kroppen. 
Viden fra neuroledelse (neuroleadership) siger, at vores handlinger og beslutninger er styret lige så meget af vores mavefornemmelse som vores hjerne. Det handler ikke om, at det ene er bedre end det andet. Det gælder om at være bevidst om begge sider, og hvordan vi kan inddrage dem optimalt, når vi tager beslutninger. Opstillingsmetoden er værktøjet til at skabe denne bevidsthed.
Det geniale ved metoden er, at den er meget hurtig, og inddrager den tavse (implicitte) viden. Den er udviklet af den tyske psykolog Bert Hellinger, og har i de sidste 25 år været anvendt i organisationer over hele verden. Nu er turen kommet til Danmark.

Forummet arrangeres af Monique Hartmann, Selvstændig, Cornelia Hæstrup Strøh, Arbejdsmiljø København og Lisbeth Torp Ernst, Odense Universitetshospital

 

Hvordan styrker vi implementeringen af arbejdsmiljøindsatser omkring muskel og skelet-besvær?

Som arbejdsmiljøprofessionelle og arbejdsmiljøforskere ved vi en hel del om hvad vi skal gøre for at mindske belastningerne og årsagerne til muskel og skeletbesvær (MSB). 

Men mange tiltag fejler og bliver aldrig ordentlig implementeret i dagligdagen. Eller er så længe om at lykkes, at vi misser et stort potentiale for effektiv forebyggelse af MSB. En af udfordringerne er, at MSB opleves forskelligt fra person til person, fra situation til situation og fra arbejdsplads til arbejdsplads. Så mens den enkelte persons løsning til at nedbringe en belastning kan være simpel, er den organisatoriske løsning ofte mere kompleks. Derfor er der et stort behov for at MSB-indsatser understøttes af en klar implementeringsplan. 

Medarbejderinvolvering er et implementeringstiltag, der har vundet indpas gennem de seneste år. Men den fulde, varige implementering er ikke i hus med medarbejderinvolvering alene.. 

Så hvordan bliver vi bedre til at understøtte implementeringen af arbejdsmiljø indsatser på arbejdspladserne? 

Det spørgsmål vil vi undersøge og finde svar på i dette forum – med MSB som fagligt udgangspunkt og med inspiration fra et værktøj fra SOSU-verdenen.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udarbejdet et nyt værktøj, der skal hjælpe arbejdspladser med at komme godt rundt om og i gang med nye arbejdstiltag. En tjekliste til implementeringen kaldet MED Virk (offentliggøres først til efteråret) som består af 11 punkter, man kan arbejde med, tage stilling til og dermed finde ud af hvad man evt. mangler for at kunne lykkedes med sit tiltag, så man er bedre forberedt og får bedre gennemslagskraft.

Deltagerne til dette forum ledes igennem tre faser via korte oplæg og struktureret dialog: Indflyvning med fagligt input om implementering ift. MSB, Simulation med afprøvning og testning af implementeringstips samt Landing med perspektiver på mere viden om implementering. Herefter er vi forhåbentligt alle sammen blevet klarere på forummets indledende spørgsmål: Hvordan bliver vi bedre til at understøtte implementeringen af arbejdsmiljø indsatser på arbejdspladserne?

Så kom og deltag, hvis du vil vide mere om hvad der skal til for at lykkes med implementering af arbejdsmiljøindsatser bredt set.
Samt hvis du vil have inspiration undervejs til hvad der specifikt skal til i din branche og på din arbejdsplads.

OBS: I Forummet vil vi ikke præsentere ny viden om belastninger, årsager, eksponering og effekt omkring MSB, men se på muligheder for forandringspotentialer via implementering samt hæmmere og fremmere for forebyggelsen på arbejdspladserne.

Forummet arrangeres af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Videncenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med Arbejdstilsynet, BrancheFællesskabet Velfærd, FOA og KL.

Plenum er konferencens definerede oplægsformat på 45 minutter, og ligesom ved fora, kører der ikke workshops sideløbende med formatet. Plenum formatet lægger op til et klassisk foredrag, med eventuel efterfølgende mulighed for en kort spørgerunde.

Det parallelle plenum adskiller sig fra både workshoppen og forummet ved at være kortere, mindre deltagerinvolverende og mindre procesorienteret. Arrangør, programudvalg og styregruppe har taget initiativ til alle plenum.

Workshops er konferencens mest åbne format. Her er plads til foredrag, diskussion, deltagerinvolvering mm. Arrangør, programudvalg og styregruppe har taget initiativ til alle plenumoplæg og fora, og en del af de udbudte workshops. De øvrige workshops er på oplægsholderens eget initiativ.  
Du kan her se en oversigt over workshops i de 4 afdelinger. Vil du læse mere om hver enkelt workshop er PROGRAMBOGEN stedet du finder alle beskrivelser.

Afdeling 1:
Nr. 101:  Motivation og ledelse - 5 ledelsesredskaber, der motiverer mere end bonus
Lene Eriknauer, chefkonsulent, Niras Joblife
 
Nr. 102:  Er din arbejdsplads konfliktsky eller konfliktklar?
Naja Amelung, Mediator, AMELUNG - mediation & organisationsudvikling
 
Nr. 103:  Sæt spot på organisationens robusthed
Karina Petersen, Organisationspykolog, Arbejdsmiljø København
Marianne Adelhardt Jensen, Organisationspykolog, Arbejdsmiljø København
 
Nr. 104:  Trivsel som ledelsesværktøj
Jørgen Rasmussen, Underdirektør, SKAT
Dorte Bachmann, funktionsleder, SKAT
 
Nr. 105:  God ledelse af forandringer
Leif Sørensen, CEO, Relation Technologies
 
Nr. 107:  Udnytter I Trio-gruppens fulde potentiale?
Trine Østergaard, Organisationskonsulent, Region Midtjylland
Anita Bonde, Arbejdsmiljøkonsulent, Region Midtjylland
 
Nr. 108:  Hvordan skaber vi mere effekt i BFA'ernes arbejde?
Peter Klingenberg, Sekretariatschef, BFA Velfærd & Offentlig administration
Charlotte Martin, Sekretariatsleder, BFA Bygge & Anlæg
 
Nr. 110:  App til systematisk sikkerhedsrunderinger på arbejdspladser
Pete Kines, Seniorforsker, NFA
Åge Staghøj, Seniorkonsulent, Rambøll
Anja Uglebjerg, Evalueringskonsulent, TeamArbejdsliv
Helene Vinther Seidler, Chef for Vej-, Park- og Havneservice, Vordingborg Kommune

Nr. 112:  Ønskes: En stærk feedbackkultur
Anders Stahlschmidt, Direktør, Lumholt & Stahlschmidt
 
Nr. 114:  Den faciliterende arbejdsmiljørådgiver - ideal eller illusion?
Nanna Munk, Organisationskonsulent, MUNK & MENING
 
Nr. 115:  Fastholdelse af sygemeldte – i samspil med arbejdsmiljøorganisationen
Ulrik Gensby, Arbejdslivsforsker, TeamArbejdsliv Aps

Nr. 116:  Grafisk facilitering af arbejdsmiljøprocesser og workshops
Ida Gamborg Nielsen, Partner, seniorkonsulent, New Stories
Hanne V. Moltke, Partner, seniorkonsulent, New Stories
 
Nr. 117:  Hjerne Boogie
Birger Norup, Founder, PlayProp - Playing for Good Relations
 
Nr. 118:  Kreative metoder i forebyggelsen af MSB
Anne Mette Riber, udviklingskonsulent, BFA
Maria Westh Bernburg, Fysioterapeut, Plejecenter Skovhuset
 
Nr. 119:  Støj og forstyrrelse i åbne kontorer - hvad er baggrunden og hvad kan vi gøre ved det?
Per Møberg Nielsen, Akustiker / AM-konsulent, Akustik
 
Nr. 120:  ATEX så det er til at forstå
Carsten Bartholdy, Seniorkonsulent, Maskinsikkerhed ApS
 
Nr. 121:  Forskellige ledelsestilgange til nøglesamtalen med medarbejderen
Tanja Kirkegaard, Psykolog, ph.d, Hospitalsenheden Vest
Janne Skakon, Adjunkt, Københavns Universitet
Claus Have, Chefkonsulent, Dacapo A/S

Nr. 122:  Stress Profilen - Et profil- og dialogværktøj til at afkode stressorer og stressadfærd på arbejdspladsen?
Anne Kongsted Krum, Managing Partner, Stress-Profilen.dk
Jens Overgaard Nielsen, Managing Partner, Stress-Profilen.dk
Kirsten Løvschall, Arbejdsmiljøkonsulent og Mentor, Mentorhusene

Nr. 123:  Medarbejdertrivsel i forandringer!
Anja Dahl Pedersen, Erhvervspsykolog, ArbejdsmiljøCentret A/S
Christian Skovfoged, Direktør, HAB
 
Nr. 124:  Forebyggende indsatser mod drypvist sygefravær
Birgitte Poulsen, Chefkonsulent, Cabi
Dorte Rosendahl Kirkegaard, Seniorkonsulent, Cabi

Afdeling 2:

Nr. 201:  Ph.d.-workshop 1: håndteringen af sundhedsrisici fra natarbejde og hårdt fysisk arbejde
Anne Konring Larsen, ph.d. studerende, Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø
Paula E. C. Hammer, Læge, ph.d.-studerende, Bispebjerg Hospital
 
Nr. 202:  Det gode arbejdsklima handler om tillid
Leif Sørensen, CEO, Relation Technologies
 
Nr. 203:  Når de ”rigtige” værktøjer ikke nedbringer sygefraværet
Anne Sophie Hensgen, Organisationsudvikler, BIGGER VISION
Sonja Strøm Rasmussen, Ledende overlæge, Region Syddanmark
Erik Jensen, Oversygeplejerske, Region Syddanmark

Nr. 204:  Når privatlivet påvirker arbejdet
Mette Lindhardt, Seniorkonsulent, Cand.psych.aut., ArbejdsmiljøCentret
 
Nr. 205:  Hvad foregår der her?
Sverri Hammer, lektor på DTU i ledelse, organisation og strategi samt Partner i Mobilize Strategy Consulting., 
 
Nr. 206:  Kan vi med succes koble medarbejdertrivsel til både den politiske strategi og den lokale kerneopgave?
Charlotte Hyldtoft, Specialkonsulent, Region Hovedstaden
Sanne Jensen, Konsulent, Region Hovedstaden
 
Nr. 207:  Arbejdspladsinterventioner i begge ender af belastnings-spektret
Ida Høgstedt Danquah, PhD studerende, Statens Institut for Folkesundhed
Mette Korshøj, Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
 
Nr. 209:  Aktivitetsbaseret læring 
Jimmy Schiøth, Kursusleder og indehaver, Mak&Par
 
Nr. 210:  Hvordan efteruddanner vi AMO til at skabe resultater
Lasse Hartmann, Senior konsulent, Niras JobLife
 
Nr. 211:  Forebyggelse af vold og konflikter i socialpsykiatrien
Anja Uglebjerg, Konsulent, TeamArbejdsliv Aps
Helene Eriksen Uglebjerg, Konsulent, aikido og konflikthåndtering, TeamArbejdsliv

Nr. 212:  R2P workshop: Nye metoder til at udveksle viden mellem forskere og praktikere
Johnny Dyreborg, Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Ulrik Gensby, Arbejdslivsforsker, Team Arbejdsliv
 
Nr. 213: Det gør jeg aldrig igen! Dilemmaer i unges arbejdsmiljø
Regine Grytnes, Forsker, Hospitalsenheden Vest
Helene Pedersen, Forsker, Hospitalsenheden Vest
Elisabeth Dørken, Kommunikationskonsulent, Hospitalsenheden Vest

Nr. 215:  Udfordringer og praksis ved introduktion af nanoteknologi på virksomheder
Keld Alstrup Jensen, Senior Researcher, MSc, PhD, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Eva-Carina Nørskov, Faglig leder, Teknologisk Institut
 
Nr. 216:  Arbejdsmiljø med kulturelle udfordringer
Henrik Nielsen, Virksomhedsejer, Arbejdsmiljøcenter
 
Nr. 217:  Mobiliser din indre livvagt
Eva Hertz, Psykolog, Ph.d., Center for Mental Robusthed
Michael Neigaard, Direktør, Specialist i pædagogisk sikkerhed, S.T.O.P
 
Nr. 218:  Erfaringer med og tilblivelse af AT´s nye spørgeguider om psykisk arbejdsmiljø
Patricia Pihl, Psykolog, Arbejdstilsynet
Ane Kolstrup, Tilsynsførende, Arbejdstilsynet
 
Nr. 219:  God ledelse og arbejdsmiljøledelse i tiden efter fyringer og nedskæringer
Trille Frodelund Lykke, Partner, erhvervspsykolog, New Stories
Hanne V. Moltke, Partner, seniorkonsulent, New Stories
Ida Gamborg Nielsen, Partner, seniorkonsulent, New Stories
Asbjørn Molly, seniorkonsulent, New Stories

Nr. 220:  Strategisk tilgang til stress ud fra ny screeningsmodel
Dorte Rosendahl Kirkegaard, Seniorkonsulent, Cabi
Birgitte Poulsen, Chefkonsulent, Cabi
 
Nr. 221:  Forebyg vold og trusler, og skab bedre trivsel blandt medarbejderne
Tue Isaksen, Chefkonsulent, cand.psych., Arbejdsmiljøcentret
 
Nr. 222:  Psykisk førstehjælp - tag hånd om kollegaer i krise
Lene Eriknauer, Chefkonsulent, NIRAS
 
Nr. 223:  Når den sociale kapital ikke rækker
Søren Bjerregaard Kjær, Konsulent, Samarbejde og Arbejdsliv, Cand.scient.soc., TeamArbejdsliv
Karen Albertsen, Forsker, psykolog, Ph.D. og Partner, TeamArbejdsliv
Henrik Ankerstjerne Eriksen, Arbejdsmiljø- og udviklingskonsulent, Psykolog, TeamArbejdsliv

Afdeling 3:

Nr. 301:  Ph.d.-workshop 2: Et kritisk blik på trivsel og normer på arbejdspladsen
Jannick Friis Christensen, ph.d. studerende, Copenhagen Business School
Unni Lind, Ph.d. studerende, RUC
 
Nr. 302:  Er stress vores ansvar, og hvad kan vi gøre?
Sisse Fallinge, Direktør, Lifewise
 
Nr. 303:  Forandringsledelse som aktionslæring
Mads Bendixen, Afdelingsleder, NIRAS JOBLIFE
Mette Duncan Christensen, Afdelingssygeplejerske, Nykøbing F Sygehus
 
Nr. 304:  Ledelse med biologiske briller
Tue Isaksen, Chefkonsulent cand.psych, Arbejdsmiljøcentret
 
Nr. 305:  Ren strategi for forebyggelse
Lars Münter, Sekretariatschef, Rådet for Bedre Hygiejne
Regitze Siggaard, Forebyggelseschef, Falck Healthcare
Nina Rasch, Leder af sundhedstjenesten, Egedal Kommune
Mette Olesen, Rengøringschef, Gladsaxe Kommune

Nr. 306:  Den motiverende performancesamtale
Johan Williams, Arbejds- og organisationspsykolog, NIRAS Joblife
 
Nr. 307:  Hvilken rolle har arbejdsmiljøorganisationen i organisatorisk robusthed?
Bettina Prühs, Organisationskonsulent, Godt Arbejdsliv
 
Nr. 308:  Trivsel på spil
Esben Schnurre, Partner, Implementering, Worklife Barometer

Nr. 310:  Sygefraværskultur - har I fokus på jeres og hvordan arbejdes der med den?
Mette Møller Aamand, Chefkonsulent, Dacapo A/S
Nanna Kaarsberg, Skuespiller, Dacapo A/S
Per Lykke Hansen, Skuespiller, Dacapo A/S
Jennie Nielsen, Skuespiller, Dacapo A/S

Nr. 311:  Stil skarpt på psykisk arbejdsmiljø under forandring
Lotte Finsen, arbejdsmiljøkonsulent, NIRAS
Lene Eriknauer, arbejdsmiljøkonsulent, NIRAS
 
Nr. 312:  Kan vi lærer noget af den svenske byggebranche?
Kent Nielsen, Souschef, Arbejdsmedicin, Herning
Regine Grytnes, Forsker, Arbejdsmedicin, Herning
Claus Hansen, Lektor, Aalborg Universitet
Johnny Dyreborg, Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Nr. 313:  Hvordan skaber jeg en effektiv formidling af arbejdsmiljø?
Morten Broe Bichel, Direktør & Partner, Kombic / Visionworks
 
Nr. 315:  At udholde belastende arbejdsmiljøforhold
Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev, Post Doc., det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Malene Friis Andersen, Post Doc., det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
 
Nr. 317:  Maskinsikkerhed for produktionsvirksomheder
Hans Morten Henriksen, Direktør, Maskinsikkerhed ApS
Carsten Bartholdy, Seniorkonsulent, Maskinsikkerhed ApS
 
Nr. 318:  Stillesiddende adfærd under arbejde
Ida Høgstedt Danquah, PhD studerende, Statens Institut for Folkesundhed
Melker Johansson, PhD studerende, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Mette Korshøj, Forsker, Det Nationale Forskningcenter for Arbejdsmiljø

Nr. 319:  Styr på støvet - Forskning i samarbejde med brugerne
Hans Jørgen Limborg, Forskningschef, TeamArbejdsliv Aps
Anja Uglebjerg, Konsulent, TeamArbejdsliv Aps
Anders Kabel, Senior Forskningsassistent, TeamArbejdsliv

Nr. 322:  Ledelse af eksistentiel robusthed i det psykiske arbejdsmiljø
Pia Orloff Houmark, Adjunkt, Professionshøjskolen Metropol
Klaus Berre Eriksen, Lektor, Professionshøjskolen Metropol
 
Nr. 323:  Den mobbefri arbejdsplads
Anja Dahl Pedersen, Erhvervspsykolog og Chefkonsulent, ArbejdsmiljøCentret
Charlotte Kruse, HR Direktør, Nobia Danmark
 
Nr. 324:  Fra kortlægning til handling på tre timer
Inger-Marie Wiegman, Udviklingskonsulent, Teamarbejdsliv
Henrik Ankerstjerne Eriksen, Erhverspsykolog, Teamarbejdsliv
 
Nr. 325:  Negative sociale relationer og mobning på arbejdspladsen 
Åse Marie Hansen, Professor, Københavns Universitet
Annie Høgh, Professor, Københavns Universitet
 
Nr. 326:  Skab en bedre bundlinje med APV!
Carsten Ditlefsen, MBA, partner og direktør, AM-Gruppen A/S

Afdeling 4:

Nr. 401:  Sikring af arbejdsmiljøet under og efter fusionen af 2 store virksomheder
Jasper Eriksen, Chefkonsulent, Arbejdsmiljøcentret
Per Brix, Arbejdsmiljøleder, Eniig forsyning
 
Nr. 402:  At tage ledelse af det psykiske arbejdsmiljø og stimulere robuste arbejdsfællesskaber
Karen Marie Fiirgaard, Erhvervspsykolog, Vejle Kommune
Jens Boye Ravn, Arbejdsmiljøleder, Vejle Kommune
 
Nr. 403:  Er jeres trivselsmåling spild af tid?
Camilla Skytte Behrendsen, Specialkonsulent, Region Syddanmark
Torben Rahn Nøkkentved Nielsen, Specialkonsulent, Region Syddanmark
 
Nr. 404:  Komparativ analyse af den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark og en række sammenlignelige lande
Jais Poulsen, Chefkonsulent, Rambøll
Dorthe Bjerrum Harrow, Specialkonsulent, Arbejdstilsynet
Steffen Hyldborg Jensen, Sekretariatsleder, Arbejdstilsynet

Nr. 405:  Hvor blev det ’sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige” af i vores arbejde?
Tine Brodersen, Fysioterapeut, Seniorkonsulent, Arbejdsmiljøcentret
Sara Lundhus, Erhvervspsykolog, Cand.psych., Arbejdsmiljøcentret
 
Nr. 406:  WOBA - fremtidens arbejdsmiljø app
Malene Madsen, Cand.mag i Arbejdspsykologi, Work Balance Institute
Mikkel Bindesbøl, Cand.mag i Arbejdspsykologi, Work Balance Institute
 
Nr. 407:  Fra praksis til evidens – og tilbage igen: arbejdsmiljørådgivning i muskelskeletbesvær
Charlotte Rasmussen, Forsker, NFA
Malene Jagd Svendsen, Videnskabelig assistent, NFA
 
Nr. 408:  Marte Meo skaber trivsel, arbejdsglæde og sparer tid
Gitte Henriksen, Marte Meo terapeut, LMI Danmark A/S
Evabeth Mønster, Direktør, rådgiver, LMI Danmark A/S
 
Nr. 409:  Hvordan faciliterer du en god workshop om arbejdsmiljø? 
Mads Kristoffer Lund, Udviklingskonsulent, BFA Velfærd & Offentlig administration
Signe Mehlsen, Konsulent, Byggeriets Arbejdsmiljøbus
 
Nr. 410:  Aktiv anvendelse af indeklima-viden
Jess Andersen, Master i Bygningsfysik, Pålsson Arkitekter
 
Nr. 411:  Hvad spærrer for god opklaring, læring og forebyggelse af ulykker?
Frank Hedlund, Risikoekspert, COWI
 
Nr. 412:  Humant lys, hvad er det?
Asger Bay Christiansen, cand. arch., Laboratoriet LYS & SYN
 
Nr. 414:  Når gode relationer baner vejen for bedre trivsel og højere produktivitet
Thomas Milfeldt, Chefkonsulent, NIRAS
Jens Dentov, arbejdsmiljøchef, B. Nygaard Sørensen
 
Nr. 416:  Nyttige samtaler om stress i organisationen
Mette Kjærgaard Svendsen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljø København
 
Nr. 417:  Sammen om mental sundhed – værktøjer og viden til arbejdspladsen
Christian Døsing Christensen, Projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning
Stig Ingemann Sørensen, Dialog og netværkskonsulent, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
 
Nr. 418:  Forebyg og lær af konflikter - Safewards-inspirerede værktøjer til forebyggelse, analyse og læring af volds- og trusselsepisoder
Kristine Toullec, Arbejdsmiljøkonsulent, Psykiatrien i Region Syddanmark
Gitte Nørreskov Vase, Projektleder og specialsygeplejerske i psykiatri, Psykiatrien i Region Syddanmark
 
Nr. 419:  Skab synlighed om arbejdsmiljøforbedringer
Anne Sofia Lønvig, Intern arbejdsmiljørådgiver, Slots- og Kulturstyrelsen
 
Nr. 420:  Stop dårlig mødekultur - hvordan kan du bruge case-spil til at skabe gode møder, som understøtter arbejdsglæde, produktionen og innovation!
Lotte Munk, skuespiller, Skuespil i virkeligheden
Bo Carlsson, 
Mikael Brauner, Cand. Comm./MPA, Relation og forandring

Nr. 422:  Søvnfokuseret sundhedstjek
Sanne Vængebo Mogensen, Health and safety consultant, Arriva A/S
Jens Brandt, Speciallæge, arbejdsmedicin, Crecea A/S
 
Nr. 423:  ”AMR har ikke mod på genvalg” – revitalisering af AMO
Carina Hjørngaard Hjorth, Arbejdsmiljørådgiver, ArbejdsmiljøCentret
Ulla Siggaard, EHS manager, Dyrup/PPG
 
Nr. 425:  ISO 45001:2017
Kristian Glæsel, Managing Director/Convenor ISO 45001, Glaesel HSEQ Management/ISO

 

Som oplægsholder af workshop på Arbejdsmiljøkonferencen har du mulighed for at tænke dit oplæg ind i et spor, hvis det giver mening i dit tilfælde. Sporene er en hjælp til deltagerne, så de lettere kan navigere rundt i det store udvalg af workshops og plenumoplæg.

Ledelse og værdiskabelse

Sporet om Ledelse og værdiskabelse stiller skarpt på arbejdsmiljø, arbejdsmiljøarbejde, implementering og anvendelse i en ledelsesmæssig kontekst. Sporet vil indeholde indlæg, som fokuserer på de positive faktorer der motiverer til et godt arbejdsmiljø, men også nogle af de faktorer der udfordrer det gode arbejdsmiljø. Et gennemgående emne i sporet er derfor, hvordan arbejdsmiljøindsatsen kan skabe værdi for virksomheden og bedst gør det.

Er det via sundhedsfremme? Forebyggelse af stress? Ved at fremme den sociale kapital? Måske en kombination? Betinger nogle af disse hinanden? Hvad skal vælges frem for noget andet, når virksomheder skal prioritere og skære ind til benet? Og hvad skaber værdi og for hvem?

Spørgsmål som disse vil workshops og oplæg i sporet beskue fra teoretiske, forskningsmæssige og ikke mindst praktiske vinkler.

Sporet henvender sig både til ledere, men også alle andre med interesse for ledelse, strategi, organisationskultur, metoder til forandring og implementering mv. i en arbejdsmiljømæssig kontekst.

 

Virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet

Arbejdsmiljø er et resultat af den måde, som virksomhederne designer deres arbejdssituationer gennem valg af teknologi, opgaver og organisering af den menneskelige indsats i arbejdsproces-sen. Et godt arbejdsmiljø opnås derfor kun, når der i forbindelse med designet af arbejdssituationerne og den løbende udvikling af dem tages hensyn til arbejdsmiljøet. Men hvordan tilskyndes og kvalificeres virksomhederne til at integrere arbejdsmiljøhensyn i disse komplicerede processer? Det er her virkemidlerne kommer ind i billedet.

Virkemidler kan være mange forskellige ting: arbejdsmiljørådgivning, arbejdsmiljøuddannelse, samarbejde mellem forskere og praktikkere, medarbejderinvolvering, procedurer for arbejdsmil-jøarbejde og -samarbejde, ledelse, kontrol og certificering af arbejdsmiljøet, vejledninger og an-den formel regulering, arbejdsmiljøledelsessystemer, netværkssamarbejde mellem småvirksom-heder osv.

I dette spor om virkemidler vil vi gerne sætte fokus på følgende spørgsmål:
• Hvordan kan vi udvikle virkemidler, der kan tilskynde og kvalificere samspillet mellem ledelse, medarbejdere og arbejdsmiljøprofessionelle til at skabe og vedligeholde arbejdssituationer med et godt arbejdsmiljø?
• Hvilken indsigt og erfaring har vi ift anvendelse af forskellige former for virkemidler, og kan vi udnytte denne viden bedre gennem samarbejde mellem forskere og praksis?
• Hvordan får vi forskellige virkemidler til at understøtte og ikke modarbejde hinanden?
• Hvordan kan virksomheder motiveres til en adfærd, der er hensigtsmæssig også i forhold til de samfundsmæssige interesser i at sikre et godt arbejdsmiljø?
• Hvordan fungerer de komplicerede mekanismer, der kan gøre virkemidler effektive?

Med dette spor vil vi meget gerne have en udviklende og inspirerende dialog mellem forskere og arbejdsmiljøpraktikkere om arbejdsmiljøarbejdets virkemidler baseret på viden, visioner og erfaringer.

 

Læring og formidling

Her kan du komme på sporet af ny viden og erfaringer med læring og formidling som et kerneområde i arbejdsmiljøarbejdet. Alle, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø, skal kommunikere. De skal formidle budskaber, facilitere processer og skabe læring. Hvilke udviklinger kan vi forvente på området? Rammer vi målgruppen, når vi formidler nyheder indenfor arbejdsmiljø? Hvor foregår læring, som fremmer et godt arbejdsmiljø - på jobbet, på uddannelser eller gennem virtuelle medier? Sporet indbyder til inspiration, erfaringsudveksling, konkrete øvelser, demonstrationer samt indsigt i bagvedliggende teorier om formidling og læring.

Alle faggrupper kan få inspiration ved at deltage i sporet, fx:

  • Rådgivere kan finde inspiration til deres formidling, så den matcher arbejdspladsens læringskultur. Udfordringerne kan fx være at formidle faglig viden på andre sprog eller under mere utraditionelle forhold.
  • Forskere kan dele viden om, hvordan man kommer ”ud over rampen”, og formidler forskningsresultater og viden, så disse bliver kendte og fører til arbejdsmiljøforbedringer.
  • Virksomheder kan høre mere om, hvordan deres budskaber kommer igennem i arbejdet med information, oplæring og kompetenceudvikling.
  • Undervisere kan få inspiration fra kolleger og eksperter til udvikling af egen undervisning. Det kan være teori eller ”tips & tricks” til levende formidling og refleksion

 

Klassisk arbejdsmiljø

Pas på hud, hørelse og luftveje!

Det klassiske arbejdsmiljø lever et stille liv, hvor det især er de arbejdsmiljøprofessionelle og Arbejdstilsynet, der på hver deres måder prøver at bidrage til ordentlige forhold, når det gælder støj, støv, belysning, vibrationer osv.

Der er ellers ikke grund til at gå stille med dørene, for der sker fortsat mange arbejdsskader som følge af udsættelse for klassiske arbejdsmiljøfaktorer og der er desværre ingen positiv tendens at spore i udviklingen af antallet af arbejdsskade: Antallet af anerkendte arbejdsskader, der rammer hørelse, hud og luftveje, har været konstant gennem de seneste mange år. Det gælder også ulykkerne i byggeriet og landbruget.

Tilmed er de anerkendte arbejdsskader formentlig kun ”toppen af isbjerget” - fx regner arbejdsmedicinerne med at der hvert år er mellem 300 og 600 tidligere arbejdere, der dør som følge af udsættelse for støv i løbet af deres arbejdsliv.

De klassiske arbejdsmiljøfaktorer har også stor betydning for vores muligheder for at udføre vores arbejde ordentligt - tænk blot på fx følgende eksempler:

  • Hvis belysningen er ringe, kan man ikke se hvad man laver - så bliver det svært at udføre arbejdet ordentligt og samtidig stiger ulykkesrisikoen.
  • Hvis luftkvaliteten er ringe eller der er for varmt, bliver man tung i hovedet, og det bliver svært at koncentrere sig.
  • Hvis de akustiske forhold er ringe, bliver det svært at høre hvad kollegaen, kunderne eller børnhavebørnene siger, og dialogen forringes.
  • Hvis man arbejder med farlige kemikalier eller maskiner, skal man både holde fokus på at beskytte sig selv og på at udføre arbejdet ordentligt - det kan være et farligt dilemma.
  • Hvis der er for lidt plads, dårlig akustik og ringe belysning i børnehaven, så bliver ungerne kulrede, og pædagogerne stressede. Tilsvarende gælder naturligvis også på skadestuen og andre steder, hvor kommunikation er en central del af arbejdet.

Ud over at de klassiske arbejdsmiljøfaktorer giver anledning til alvorlige arbejdsskader, og der således også mange andre gode grunde til at holde styr på skadelige påvirkninger fra støj, støv, dampe, tunge løft, temperatur og træk osv.

I virksomhederne oplever vi ofte en mangel på prioritering af disse vigtige forhold, når der skal indrettes nye arbejdspladser eller arbejdet skal organiseres anderledes, og ofte henholder man sig bare til meget generelle retningslinjer i stedet for at tage fat om de konkrete udfordringer.

Selv om der findes grænseværdier og generelle anbefalinger for mange af de klassiske arbejdsmiljøfaktorer, som til en vis grad giver en gennemsnitsperson sikkerhed for ikke at få alvorlige arbejdsskader, vil det ofte være nødvendigt at se disse faktorer i lyset af den kontekst de optræder i. Desuden må man tage hensyn til både arbejdets art og de medarbejdere, der konkret skal udføre arbejdet, fx om der er tale om unge eller gamle, kvinder eller mænd mv.

Med dette spor vil vi invitere til erfaringsudveksling om hvordan vi kan få de klassiske arbejdsmiljøfaktorer på dagsordenen i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, og hvordan vi i samarbejde mellem arbejdsmiljøprofessionelle, medarbejdere, ledere og planlæggere kan udvikle gode løsninger, som giver en høj grad af arbejdsmiljøkvalitet, og som også bidrager til at man lettere kan udføre sit arbejde ordentligt.

 

Psykisk arbejdsmiljø

I sporet er vi nysgerrige på nyeste viden, trends og erfaringer inden for området psykisk arbejdsmiljø:

Hvad er det næste, vi kommer til at tale om? Hvad er under udvikling – og hvad har vi gode og mindre gode erfaringer med? Hvad bliver ”det nye sort” i fremtidens psykiske arbejdsmiljø? Hvad lægger vi f.eks. i begrebet robusthed? Og hvad siger den nyeste hjerneforskning om, hvordan vi kan påvirke vores psykiske arbejdsmiljø?  Hvordan vil robotter og teknologi påvirke det psykiske arbejdsmiljø?

Workshops kan f.eks. omhandle temaer som

  • Krav i arbejdet – kan vi håndtere de opgaver og udfordringer, vi møder i vores arbejdsliv?
  • Arbejdets organisering og indhold – har vi indflydelse på vores arbejdsdag, på metoder i opgaveløsningen, og giver arbejdet mening for os? Introduceres forandringer på en måde og i et tempo, så vi kan følge med?
  • Sociale relationer og ledelse – om hvordan vi som mennesker bliver mødt – og selv møder andre mennesker, når vi går på arbejde.
  • Den enkelte medarbejders forhold til arbejdet Oplever vi vores arbejde som meningsfuldt? Er der balance i forhold til privatlivet?
  • Værdier på arbejdet – tillid og retfærdighed spiller en afgørende rolle. Dertil har arbejdspladsens rummelighed og sociale ansvar betydning for vores oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø.

Der kan være andre temaer, som påvirker det psykiske arbejdsmiljø positivt såvel som negativt. Workshop herom er også meget velkomne.

 

 

Vil du med på AM:2019 ? - så reservér den 10. - 12. november 2019.

Tilmeld dig konferencens nyhedsbrev og hold dig orienteret om program og tilmelding til AM:2019